Ikonisk maleri slår vilde rekorder – solgt for svimlende milliardbeløb

Der gik blot tre og et halvt minut, og så faldt hammeren endegyldigt i et noget banebrydende salg i auktionshuset Christie's natten til mandag dansk tid.
På auktion var Andy Warhols ikoniske maleri af Marilyn Monroe fra 1965, hvor den famøse kvindes ansigt er portrætteret ganske nært på en blå baggrund.
Da hammeren faldt i New York, kunne den heldige køber bryste sig af at have købt maleriet til 195 mio. dollar, svarende til omtrent 1,37 mia. danske kroner. Og samtidig sørgede køberen for, at en række hæsblæsende rekorder blev slået. Det skriver Bloomberg.
Salget er nemlig spektakulært af flere grunde: Maleriet er nu det dyreste amerikanske stykke kunst, der nogensinde er blevet solgt på en auktion. Samtidig er maleriet det dyreste stykke kunst fra det 20. århundrede, der nogensinde har været på en auktion.
Og rekorderne fortsætter: Maleriet går over i historiebøgerne som det andet dyreste stykke kunst, der nogensinde er blevet solgt offentligt. Det er kun overgået af et Leonardo da Vinci Maleri til 450 mio. dollar.
Kunsthandleren Larry Gagosian, som var til stede under auktionen, købte Marilyn Monroe-maleriet. Ifølge Bloomberg brød salen ud i applaus, da hammeren faldt, hvorefter Gagosian nægtede at udtale sig yderligere.
Læs også: Advarer om 'giftig cocktail' for boligejere
Læs også: Priser på luksusure skyder til vejrs: 'Det er aldrig set før'

Europæiske forsvarsgiganter i rødt