Dagens handel er skudt i gang på fondsbørsen, og her er de danske aktier, der løber med opmærksomheden.

 

Bavarian Nordic
Aktien i det danske vaccineselskab Bavarian Nordic stiger 2,6 pct. i den indledende børshandel. Det sker, efter selskabet mandag aften opjusterede forventningerne, efter det har fået en ny ordre på C25-selskabets vaccine mod abekopper. Det kan du læse mere om i 'Bavarian får nye kontrakter under vingerne og opjusterer'

GN Store Nord
GN Store Nord-aktien falder 3,8 pct. Den danske høreapparatsaktie falder dermed tilbage efter mandagens kraftige stigning. GN Store Nord-aktien steg mandag mere end 11 pct. Stigningen er imidlertid blevet kaldt for en mulig overreaktion. Det kan du læse mere om her.

SAS
SAS-aktien falder 8,5 pct, efter det kriseramte flyselskab har præsenteret markedet for et nyt milliardtab og samtidig lagt op til at udstede nye aktier, fordi SAS har brug for penge. SAS-investorer står med andre ord til at blive udvandet, når deres andel i selskabet fordeles på flere aktier. Det kan du læse mere om her.

Atlantic Petroleum
Atlantic Petroleum-aktien fortsætter sin markante stigning. Aktien i det lille færøske olieselskab steg 13 pct. i de første minutter af børshandlen, men er faldet en smule tilbage. Aktien er dog stadig steget mere end 27 pct. i løbet af den seneste uge.