Det er helt tydeligt at se, at investorerne har fokus på det kriseramte streamingselskab.
Det påpeger Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, i en kommentar om Viaplay.
B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.
»Viaplays investorerne er ved at forberede sig på at blive udvandet mere end 98 procent. Men de er formentlig ikke helt forberedte på hvad der kommer til at ske,« advarer Per Hansen.
Det sker med henvisning til, at Viaplay-aktien falder 6,3 pct. i tirsdagens børshandel, mens aktien i løbet af den seneste uge er steget næsten 47 pct. Du kan klikke på 'Viaplay' og se aktienedturen.
Læs også: Aktiechef: Sådan overlever du kursfald
Der er uden for de økonomiske realiteter opstået en debat i fora om, hvad aktien er værd, hvis selskabets børsplaner ikke bliver godkendt. Men virkeligheden er, at Viaplay mangler penge, vurderer Per Hansen.
»Man ignorerer alt det, der sker i selskabet, og nogle overser nok, at deres aktie om lidt nok bliver meget mindre værd,« udtaler han.
For at forstå hvad der ligger i det, så er vi nødt til at se på, hvad der er gået forud.
Viaplay-aktien er nemlig over flere måneder blevet sendt til børs-slagtehuset. Aktien er til sammenligning faldet mere end 96 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.
Viaplay har nu en markedsværdien på 610 mio. svenske kroner. Det lyder måske af 'meget lidt'. Det er det også, understreger Per Hansen.
Se også: Aktieordbog - få forklaringen her
Det skyldes, at Viaplays økonomi med hans ord 'hænger i laser', og at selskaber derfor har kastet sig ud i en pengejagt blandt investorerne. Udsigterne har betydning for aktiekursen.
Udfordringen er, at der til Viaplays markedsværdi skal tillægges den gæld, som er en meget stor udfordring for det kriseramte selskab, bemærker han.
Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere
Viaplay mangler penge, og selskabet har derfor tænkt sig at udstede nye aktier for 4 mia. svenske kr. Det er en manøvre, der vil fordele selskabet nuværende værdier og fremtidig indtjening ud på flere hænder.
Men indtil da kan de vilde udsving i Viaplay-aktien forklares med spekulation, mener han.
»Så længe de nye aktier ikke er udstedt, og restruktureringsplanen ikke er vedtaget, vil investorerne spekulere i aktien. Det er det, som driver den op og ned,« vurderer han.
Hvis man forestiller sig, at kursen og pengene passer, betyder det, at Viaplay ved kurs 7,7 svenske kr. har en børsværdi tæt på 30 mia. sek. – inklusiv de nye aktier. Men når Viaplay er blevet rekapitaliseret og der er udstedt 4 mia. nye aktier, vil den forventelig aktiekurs være mellem 1-2 svenske kroner, tilføjer han.
Viaplay har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i januar 2024.