Henter kommentarer

Ændrer syn på aktie-fremtiden: Sådan tror storbank, at det vil gå


 
Ovenfor kan du få mere at vide om det amerikanske S&P 500-indeks.
Vis mere

Den schweiziske investeringsbank Credit Suisse har igen tirsdag sænket sit bud for, hvor det toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P 500, vil slutte året.

Det skriver Dow Jones Newswires.

Credit Suisse venter nu, at markedet vil slutte 2022 i 4300 indekspoint, hvilket er en fin fremgang på 12 pct. fra tirsdagens lukkeniveau i 3831 point, men det er nu samtidig 12 pct. lavere end det tidligere bud på 4900 indekspoint.

- Vort mål justeres lavere for at afspejle den højere pris på kapital for vurderingerne, ikke bekymring for recession, skriver analytiker Jonathan Golub i en kommentar.

Læs også: Han forudså finanskrisen – nu ser han et andet skifte

På baggrund af indtjeningsudviklingen i selskaberne og et højt niveau for det nominelle BNP venter den schweiziske investeringsbank, at selskaberne i S&P 500 samlet vil tjene 235 dollar per aktie i 2022 og 255 dollar per aktie næste år, hvilket svarer til en vækst på henholdsvis 12,2 og 8,5 pct.

At recession endnu ikke er bankens hovedscenario skyldes den fortsat lave ledighed i USA.

Læs også: 9 mulige aktieguldfugle, hvis du har kontanterne klar

- Recession er mest akkurat karakteriseret ved en nedsmeltning i beskæftigelsen fulgt af en manglende evne hos forbrugerne og virksomhederne til at imødekomme deres finansielle forpligtelser.

- Mens vi netop nu oplever en opbremsning in den økonomiske aktivitet, er ingen de betingelser tilstede i dag.

Tilbage i december sidste år hævede Credit Suisse sit mål for S&P 500 fra 5000 til 5200 point, men banken har altså nu sænket den prognose to gange i år.

Det amerikanske aktiemarked et officielt i et bjørnemarked, da det er faldet mere end 20 pct. siden sin top i starten af januar, da S&P 500 nåede 4796,56 indekspoint.

.\˙ MarketWire