Henter kommentarer

Aktiechef: Dansk folkeaktie kan købes til favørpris efter mareridt-start


Novo Nordisk-aktien er faldet tilbage i løbet af de sidste par uger.

Det ændrer dog ikke på, at den danske medicinalaktie er attraktiv på langt sigt. Det vurderer Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning i et skriv fredag morgen. Vi taler om Danmarks ubetinget mest værdifulde selskab målt på markedsværdi, og et selskab, der har specialiseret sig inden for diabetes- og fedmeområdet.

Læs også: Dansk darling var på alles læber og i alles portefølje – nu er himmelstormer kommet ned på aktiejorden

»Novo, så kan aktien erhverves på favørkurs igen efter en mareridt-start på 2022,« lyder det fra Lars Hytting.

Novo Nordisk-aktien blev i december 2021 sendt ud i en opsigtsvækkende børsnedtur, efter det kom fra, at der var problemer hos en underleverandør, som betød, at Novo Nordisk først venter at kunne møde efterspørgslen på vægttabsmidlet Wegovy i USA i andet halvår 2022.

Læs også: Sidst endte det i et bjørnemarked - aktiechef har klar opfordring

»Jeg tror tilliden har lidt et knæk, Novo var anset som nærmest urørlig og med fuld kontrol over hele værdikæden. Det er så ikke helt tilfældet, og med en stigning på 76 pct. i 2021, er der da nok nogle der tager stikket hjem her. Langsigtet, jamen casen ser fin ud,« lyder det fra Lars Hytting, der forklarer, at Wegovy kommer i tre doser, hvoraf det kun er den lave dosusm der oplever problemer.

Læs også: Storbank: Derfor er Novo Nordisk-aktien billig ved den her pris

»Jeg vil faktisk hellere sige at casen er yderst intakt,« forklarer Lars Hytting.

 

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Novo snubler i egen succes - topchef udtaler sig ovenpå nedsmeltning

Læs også: Dansk folkeaktie i vildt kursridt - har måske taget forskud på glæderne