Novo Nordisk har fået en stor mængde negativ opmærksomhed, efter at den danske medicinalkæmpe kort før jul måtte meddele, at en prop i leveringerne af fedmebehandlingen Wegovy har ramt vækstudsigterne.
Men Novo har flere gode kort på hånden ud over væksthåbet Wegovy. Det skriver Bank of America i en analyse ifølge PLX.AI.
Læs også: Populær aktie er faldet kraftig: 'Jeg kunne godt finde på at købe mere'
Ifølge banken, der gentager sin købsanbefaling og et kursmål på 780 kr., er der undervurderet potentiale i en række midler, der fortsat afventer fase-3-data - heriblandt Novos ugentlige insulin, Icodec.
På den korte bane er det springende punkt dog fortsat forsinkelsen af Wegovy-leveringerne, der risikerer at rykke ved Novos finansielle forventninger til 2022, skriver Bank of America ifølge PLX.AI.
Novo-aktien lagde onsdag morgen godt fra land med et lille plus efter et par hårde dage med fald omkring 3 pct. Men omkring middagshandlen er aktien igen kommet i rødt og falder 0,1 pct. til 690,40 kr.
Læs også: Kendt tech-aktie er blevet savet over - nu har stjerneinvestoren fordoblet sin position
Læs også: Nordnet: Hvis du har disse aktier, er det advarselssignal
.\˙ MarketWire