Så kom den længe ventede kapitalmarkedsdag, og den skuffede ikke.
Sådan lyder det fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, i hans morgennyhedsbrev tirsdag.
Den omtalte kapitalmarkedsdag foregik i London mandag hos den danske servicekoncern ISS.
Onsdag i sidste uge var ISS ude med regnskab for tredje kvartal, hvor de i samme omgang opjusterede forventningerne til 2022.
Også en længere sigtet målsætning blev fremlagt ved kapitalmarkedsdagen.
Lars Hytting forklarer, at målsætningen for ISS nu er en årlig organisk vækst på 4-6 pct. fra 2024, delvis via opkøb. Driftsmargin ventes på over 5 pct., og fra 2023 skal der udbetales udbytte baseret på resultatet for 2022.
»Det her, det er definitionen på vellykket turnaround, og tilliden må være på vej tilbage til selskabet. Aktien er fortsat billig og et langsigtet køb!,« lyder det fra aktiechefen.
Du kan læse mere om kvartalsregnskabet fra ISS her.
Læs også: C25-topchef: Vi skal genopbygge investorernes tillid
Flere pengeinstitutter har også været ude og justere deres kursmål og anbefalinger af ISS-aktien.
Servicekoncernen ISS får hævet anbefalingen hos Nordea til 'køb' med et kursmål på 200 kr. fra tidligere 'hold'.
Det norske finanshus Oddo BHF har også kigget på aktien efter begivenheden og har regnet sig frem til et nyt og højere kursmål på 155 kr. mod tidligere 145 kr.
ISS har fået løftet kursmålet til 185 kr. fra 176 kr. af ABG Sundal Collier efter selskabets kapitalmarkedsdag i London mandag. Anbefalingen 'køb' gentages.
Danske Bank hæver også deres kursmål fra 190 kr. til 205 kr.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner