Henter kommentarer

Aktiechef om C25-aktie: Er du til hurtige penge - så kig ikke her


Kortsigtede investorer skal ikke forvente at gøre en hurtig gevinst ved at købe sig ind i GN Store Nord-aktien, lyder det.

Ordene kommer fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning. Den danske formueforvalter har 17 mia. under forvaltning og fokuserer på nordiske og danske aktier. Derfor har man længe fulgt den danske høreapparatkæmpe. GN Store Nord er netop kommet med friske regnskabstal, hvor man med aktiechefens ord »nemt se både positivt og negativt på casen.«

Læs også: 'De blev så billige, at vi var nødt til at købe dem'

»Er du til hurtige penge og en aktie der skal stige markant i første kvartal, vil jeg kigge et andet sted hen, men tror du på en langsigtet case er den ikke dum,« lyder det fra Lars Hytting.

Han forventer, at GN Store Nord vil få et hårdt første kvartal, fordi det danske C25-selskab er ramt af komponentmangel. Den danske kapitalforvalter understreger dog, at efterspørgslen på produkter fra kunderne er intakt.

Læs også: Svensk storbank om falden himmelstormer: Vent med at handle aktien

»Der er også fortsat spændende produkter på vej, og set fra min stol handler det om lige at kunne se hen over bakketoppen. Igen, se nu på det langsigtede potentiale.« lyder det.

Lars Hytting fremhæver, at GN Store Nord har fået et skulderklap med på vejen fra  den amerikanske storbank JP Morgan, som fredag hæver sin anbefaling på GN-aktien fra 'hold' til 'overvægt'. JP Morgan har hævet sit kursmålet for den danske C25-aktie til 522 kr., hvilket indikerer et kurspotentiale på 35 pct. i forhold til den nuværende kurs på 385 kr.

Læs også: Dansk kapitalforvalter sælger ud af aktierne - frygter nedtur

Milliardforvalteren lægger vægt på, at Jyske Bank, Danske Bank og Nordea fastholder sin købsanbefaling på GN Store Nord-aktien.

»Mit budskab er fokus på det langsigtede potentiale,« understreger Lars Hytting.