Henter kommentarer

| Opdateret

Aktien i hæderkronede dansk selskab falder - 'det gør bare ondt'


B&O-aktien falder i børsåbningen.

Aktien i den danske elektronikproducent falder 5,3 pct. onsdag formiddag. Det sker, efter B&O tirsdag aften kom med en nedjustering.

Omsætning ventes nu at lande i spændet 2,85-2,95 mia. kr. Her lød forventningen tidligere på 2,90-3,10 mia. kr.

Overskudsgraden (EBIT-margin) sænkes fra nu at ligge i spændet fra -2 til +2. Her lød forventningen før på 2-4 pct.

»Det gør bare ondt i det hæderkronede danske selskab,« bemærker Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, i en kommentar onsdag.

Børsfesten har da også været til at overse for både nye og gamle investorer. B&O-aktien er faldet mere end 51 pct. i løbet af de seneste 12 måneder og 84 pct. i løbet af de sidste fem år.

Læs også: Vild juble hos lille dansk selskab - 'En ægte milepæl'

Læs også: Danske Bank: Disse aktier bør du satse på i børsstormen