Henter kommentarer

Aktier i Novo? Så hold øje med dette


17.500 overvægtige mennesker tager lige nu Novo Nordisks fedmemedicin, Wegovy, i et storstilet forsøg.

Og hvis du har aktier i selskabet – eller måske overvejer at købe nogle – så bør du holde øje med forsøget, der hedder Select.

Det fremhæver Handelsbanken aktiestrateger, Hajder Anjum og Michelle Nørgaard i en kommentar fredag morgen.

Det medicinske forsøg undersøger, om Novo Nordisks fedmemiddel, Wegovy, kan nedsætte følgesygdomme ved fedme, herunder eksempelvis hjerte-kar-tilfælde.

Hvis det viser sig, at Wegovy har en effekt på det område, så vil det danske medicinalselskab stå med en »seriøs konkurrencefordel«, der kan få flere overvægtige og læger til at tilvælge produktet, betoner aktiestrategerne.

»Dermed anser vi SELECT studiet som værende afgørende for Wegovys fremtidige succes,« lyder det.

Det medicinske forsøg begyndte i efteråret 2018 og foreløbige resultater forventes at ligge klar i løbet af efteråret.

Euroinvestor Livsstil har tidligere lavet en podcast om fedmemidlet, eftersom en række danske iværksættervirksomheder har bygget en forretningsmodel op om produktet. Det kan du blive klogere på her.

Novo Nordisk-aktien er steget med 6 pct., siden vi skød nytåret ind. Handelsbanken har en »hold«-anbefaling på aktien og et treårigt kursmål, der hedder 825 kr. mod 787,2 kr., som er seneste lukkekurs på børsen.

Læs også: Sydbank: Godt nyt, hvis du har danske aktier

Læs også: Dyster melding efter nogle af de værste kursfald i historien