Henter kommentarer

| Opdateret

Dyster melding efter nogle af de værste kursfald i historien


»Aktieinvestorerne skal forvente fortsat store kursudsving.«

Det er den dystre melding fra Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen i et nyt analysenotat. Det sker på et tidspunkt, hvor frygten for recession eller stagflation stiger – og med god grund, mener han.

Kursudsvingene kan blive forstærket, hvis den amerikanske centralbank – Federal Reserve – fortsætter med at stramme pengepolitikken, påpeger aktieanalysechefen.

Se også: De 10 værste danske aktier i 2022

»Aktiekursfaldene i 1. halvår 2022 blander sig med de værste i historien. Vi fastholder det røde afkastbarometer på de globale aktier, og investorerne skal forberede sig på, at de overordnede negative kursbevægelser kan fortsætte,« lyder det fra Jacob Pedersen.

Nedturen på aktiemarkedet ses klart og tydeligt i verdens vigtigste aktieindeks, det amerikanske S&P 500-indeks, der har haft det dårligste første halvår siden 1970.

Han advarer om, at vi skal forberede os på flere nedjusteringer, end vi er vant til, når den kommende regnskabssæson går i gang.

Læs også: Han forudså finanskrisen – nu ser han et andet skifte

»Det er tvivlsomt, om aktieinvestorerne er forberedt på, hvis højtprofilerede selskaber indenfor forbrugerelektronik slutter sig til nedjusteringskoret. Prisfastsættelsen er mere spiselig end længe – og lige omkring det historiske niveau. Det er dog langt fra sikkert, at investorerne vil betale dopingopskruet pris for aktierne i et miljø uden lavrente- og likviditetslykkepiller.«

Han påpeger i den forbindelse, at investorer skal forvente, at kursfaldene i perioder vil blive afløst af mindre opturer i markedet.

Hos Sydbank opfordrer man investorer til at sikre sig, at man ikke ligger med for høj risiko i porteføljerne lige nu.

Læs også: Sydbank: Derfor er Vestas-aktien værd at købe

Læs også: Titusindevis af danskere har gjort det: Sådan har Henrik høvlet gælden i sin bolig ned