Henter kommentarer

Sydbank: Derfor er Vestas-aktien værd at købe


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset.
Vis mere

Vestas-aktien er stadig attraktiv, lyder det.

Det er i hvert fald konklusionen hos Sydbank, der holder skarp øje med udviklingen hos den danske vindmølleproducent. Det er på trods af, at Vestas' ordreindgang er svagere i kvartalet, end hvad Sydbank havde troet. Vestas' ordreindgang lander ifølge Sydbank på cirka 2.550 MW i andet kvartal, men forventningen lød på omkring 3.500 MW.

»Vi fastholder købsanbefalingen på Vestas-aktien. Vestas leverer et stort underskud i år, men attraktive vækstperspektiver og salgsprisforhøjelsernemarkets vil bane vej for massive indtjeningsforbedringer allerede fra 2023,« lyder det fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.

Læs også: Titusindevis af danskere har gjort det: Sådan har Henrik høvlet gælden i sin bolig ned

Sydbank har tidligere vurderet, at Vestas i 2022 kunne sikre sig landvindordrer for samlet set 13.000 MW, men det kræver, at ordrerne vælter ind i anden halvdel af 2022.

»Med en ordreindgang på forventeligt cirka 5.500 MW i 1. halvår 2022 skal der mange ordrer i bøgerne i de næste to kvartaler, hvis Vestas skal indfri vores forventning om 13.000 MW i landvindordrer. Vi betragter det dog stadig ikke som uopnåeligt, slet ikke hvis kunderne reagerer på de politiske signaler og accelererer vindkraftudbygningen i de næste kvartaler,« forklarer Jacob Pedersen i et analysenotat.

Læs også: Han forudså finanskrisen – nu ser han et andet skifte

»De europæiske politikere er nemlig i arbejdstøjet i forhold til at erstatte russisk gas med bæredygtige energikilder, og vi forventer, at deres bestræbelser giver sig udslag i stigende aktivitet i form af nye ordrer senest i løbet af 2023,« hedder det i analysenotatet.

Den danske vindmøllemastodonten har med Sydbanks ord offentliggjort »en enkelt lille ordre« på 30 MW i havvindsegmentet, men Sydbank forventer, at der med tiden er mere på vej fra havvindsiden.

Det fremgår af Sydbanks hjemmeside, at banken har en køb-anbefaling på Vestas-aktien.

Læs også: To højtstående finansfolk om kæmpe frygt: Vi står midt i det

Læs også: Opsigtsvækkende forskel: Disse danske boligejere vælger risikotunge lån