Henter kommentarer

Aktiestrateg: Overvej lige risikoen

Foto: Mads Nissen
Vis mere

Du bør overveje, om du har påtaget dig for meget risiko i din portefølje.

Det udtaler flere eksperter, ifølge Finans.dk. En af dem er Nordeas aktiestrateg Andreas Østerheden.

»Vi står midt i et vadested, hvor markedet en periode har fokuseret meget på genåbning og bedre nøgletal end frygtet og er steget kraftigt på kort tid, men hvor der stadig er stor usikkerhed og en forfærdelig regnskabssæson foran os. S&P500 er steget over 45 pct. fra bunden. På grund af udsvingene i markedet er det vigtigt at sikre sig, at man ikke ligger med for høj risiko, når man tager på ferie,« siger Andreas Østerheden ifølge finans.dk

Lignende toner hører man andre steder fra. Det gælder blandt andet investeringsstrateg Ed Yardeni fra Yardeni Research.

»Kursfesten er måske nødt til at tage en pause. Stemningen er blevet for 'bullish' (optimistiske, red.) for hurtigt. Nu hvor genåbningen (af samfundet, red.) er i gang, så er der en frygt for mindre optimale udviklinger: Mindre social afstand, der kan udløse en anden bølge af coronavirussen, der medfører en ny nedlukning,« skriver han i et analysenotat søndag, ifølge CNBC.

Den danske finansmand Lars Tvede har tidligere påpeget, at aktierne er steget meget kraftigt, og at han derfor har valgte at trimme sine positioner. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Aktie-direktør: Disse aktier skal du holde øje med

Læs også: Investeringschef: Det er gået for stærkt for hurtigt