Henter kommentarer

Aktieværdier smuldrede væk – 'det var en meget ubehagelig situation'


En bølge af kraftige kursfald hamrede mandag ind over de europæiske børsmarkeder.

Aktierne i nogle af de allerstørste europæiske selskaber blev først på dagen sendt ud i massive kursfald. På få minutter omkring klokken 10 mandag formiddag blev det toneangivende danske C25-indeks sendt ned med godt 8 pct. Det var noget, der selv overaskede garvede børshandlere.

»Det var ret voldsomt, og vi sad i det uvisse. Så det var en meget ubehagelig situation,« siger Martin Munk, der er senioraktiehandler i Jyske Bank, til Marketwire.

Læs også: Stjerneinvestor i megasats på kendt aktie

Der var tale om brede kursfald over hele Europa – på nær England, hvor børserne mandag holder lukket. Kursfaldene var dog værst i Norden, hvor ekspelvis det svenske OMX30-indeks faldt 7 pct.

Hos Nordea skabte kursfaldene også undren, fortæller chefstrateg Andreas Østerheden til Euroinvestor.

Se listen: Danske aktier ramt af chokfald – så meget faldt aktierne

»Vi spærrede da også lige øjnene op og tjekkede, om datakablerne sad rigtigt. Det var meget voldsomt, fordi kurserne faldt så meget på så kort tid. Vi var først i tvivl om, hvorvidt det var en teknisk fejl, især fordi andre europæiske markeder ikke reagerede, men vi kunne godt se, at de også var ramt i Sverige, Norge og Finland,« udtaler han.

Hos Nordea vurderede børsmæglerne dog hurtigt, at det var et rimeligt bud, at en større spiller i markedet havde fået eksekveret en ordre forkert. Det kan du læse mere om i Chokbølger fik danske aktier til at styrtdykke: 'Det var ved at løbe løbsk'. Selvom de europæiske aktiemarkeder stadig er præget af kursfald, så skyldes det alt andet lige ikke lynkrakket mandag formiddag. Der er ifølge Nordea-chefstrategen tale om efterdønninger af nedturen i USA fredag aften.

Læs også: Danske Bank om mystiske, kraftige kursfald: 'Hold da kæft'

Læs også: Rygterne svirrer om mystisk hændelse: Det kan være forklaringen