Henter kommentarer

Chokbølger fik danske aktier til at styrtdykke: 'Det var ved at løbe løbsk'


Mandag formiddag blev danske og europæiske aktier sendt ud i massive kursfald.

De pludselig kursdyk kan skyldes, at en ordre fra en institutionel investor blev udløst på én gang, lyder det fra Danske Banks senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Men det, der formodentlig var en fejlhandel, satte gang i en bevægelse, der spredte sig som ringe i vandet, fortæller Lars Skovgaard Andersen. Fejlhandlen sendte et stød ind i markedet, som er præget af lav volumen – dvs. få handler – det rammer især de nordiske markeder, der relativt set altid har lavere volumen.

Læs også: Rygterne svirrer om mystisk hændelse: Det kan være forklaringen

»Den der fat finger sætter gang i computerhandlen, som handler markedet nedad og som sætter gang i en kraftig dominoeffekt. Computerhandlen overtager det hele, og når volatiliteten stiger, skal visse store investorer nedbringe deres risikobudgetter, så de også er tvunget til at sælge ud,« fortæller han.

På få øjeblikket bliver kursfaldene imidlertid så kraftige, at de såkaldte circuit breakere, kontrolsystemer, træder i kraftige. Der er tale om en computeranordning, hvis formål er at få computerne ud af ligningen. De sætter børshandlen på pause, så børsmæglerne kan nå at gribe ind, inden computerne fortsætter med at handle markedet helt ned, fortæller Lars Skovgaard Andersen.

Læs også: Har advaret mod det længe – nu sker det: 'Sidste gang faldt aktierne 20 pct.'

»De bremser børshandlen, fordi man får taget computerne ud af ligningen. Men man har kun 1 minut til at finde ud af, om det er rigtig eller forkert, at aktierne skal falde så meget. Derefter går det i gang igen. Det var ved at løbe løbsk,« fortæller strategen og tilføjer:

»Der var bare ingen ekstreme nyheder, der retfærdiggjorde, at så store aktier skulle falde så meget.«

Derfor blev der stadig gang i aktiehandlen igen, hvorefter investorerne indgik

Selvom der stadig er tale om et nervøst marked, skyldes de faldende aktiekurser ikke lynkrakket mandag formiddag, vurderer Danske Bank-strategen. Han forklarer i stedet de røde børser i Europa mandag middag med, at det er en reaktion på børsnedturen i USA fredag aften.

Læs også: Stjerneinvestor i megasats på kendt aktie

Læs også: Vigtigt aktieindeks i største nedtur siden 2008