Alle Fakta-butikker lukker inden årets udgang. I stedet vil Coop fokusere på kæden Coop 365discount.

Desuden skal butikkerne SuperBrugsen og Kvickly fusioneres. Det oplyser administrerende direktør i Coop Kræn Østergaard Nielsen ifølge FødevareWatch.

Det vides endnu ikke, hvornår sammenlægningen af SuperBrugsen og Kvickly vil resultere i ét brand.

»Så vi skal altså ikke ud og skrue skilte ned i næste uge, men vi kommer til at drive det benhårdt som én kæde – eksempelvis med samme sortimentsproces og samme salgsrådgivere, der kommer rundt til butikkerne.«

»Og så bliver butikkerne samlet under én kædedirektør,« siger Kræn Østergaard Nielsen til FødevareWatch.

Læs også: Nye tal kan have 'knust enhver debat': Det skal du nok forvente nu

Læs også: Aktiechef: Her er mit bedste råd til investorer med rentefrygt

/ritzau/