Den danske forsikringskoncern Alm. Brand køber Codans danske aktiviteter.

Det skriver Tryg i en pressemeddelelse.

Købssummen lyder på 12,6 mia. kr. og med i prisen følger 100 pct. af aktiekapitalen i Codan Danmark.

Sælgeren er Tryg samt canadiske Intact. Begge selskabet overtog for nylig Codan i forbindelse med et opkøb af britiske RSA, der ejer Codan.

"Det er glædeligt for både kunder og medarbejdere, at salget af Codan Danmark er blevet annonceret, og at processen er gået meget hurtig. Intact og Alm. Brand har gennemført en grundig og effektiv proces med et positivt resultat. Tryg er overbevist om, at Codan Danmark har et stort potentiale, og vi er derfor ikke overraskede over salget," udtaler Trygs koncernchef, Morten Hübbe, i meddelelsen.

Ifølge adm. direktør i Alm. Brand, Rasmus Werner Nielsen, er de to selskaber »et perfekt match«.

»Alm. Brand og Codan DK er et perfekt match. Vi skaber Danmarks næststørste skadesforsikringsselskab og samler det bedste fra begge selskaber ét sted. Med aftalen forener vi to velrenommerede danske forsikringsselskaber og bliver én stor, stærk dansk forsikringskoncern med mere end 700.000 kunder og en klar ambition om at levere markedets bedste løsninger til kunderne,« siger han i en pressemeddelelse fra Alm. Brand

Det endelige køb ventes at falde på plads i 2022.

Læs også: Female Invest efter succesrigt 2020: "Det er vokset endnu mere, end det gjorde sidste år"

Læs også: Lars Persson ser potentiale – men hvad mener analytikerne om Airbnb-aktien?