Den amerikanske inflation lander lavere end ventet i februar, end markedet havde ventet.
Inflationen lander således på 2,8 pct. i februar sammenlignet med samme måned året før. Markedet havde på forhånd ventet, at inflationen ville falde til 2,9 pct. fra de 3 pct., som tallene landede på i januar.
Også kerneinflationen, der er renset for volatile fødevare- og energipriser falder mere end ventet. Kerneinflationen lander på 3,1 pct. sammenlignet med samme måned året før, hvor tallet i januar landede på 3,3 pct. Markedet havde ventet 3,2 pct. i februar.
Når man kigger på den månedlige udvikling i inflationen er dagens tal noget lavere end i januar. Her steg den amerikanske inflation med 0,5 pct. fra december til januar, mens dagens tal viser en stigning på 0,2 pct. fra januar til februar. Det er lavere end de 0,3 pct., som markedet havde ventet på forhånd.
Læs også: Direkør for aktiehandelsplatform: Trump afgør, om recessionsfrygt bliver til virkelighed eller ej
Overordnet set indikerer dagens tal, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning, lyder vurderingen:
»Det underliggende inflationspres er altså fortsat lidt for højt ift. den amerikanske centralbanks ønskede 2 pct. Når det er sagt, er inflationen ikke længere fra et konjunkturperspektiv alarmerende højt, da lønvæksten er højere, og amerikanernes købekraft derfor vokser i et normalt tempo,« skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners i en kommentar og fortsætter:
»Den amerikanske centralbank mødes i næste uge, hvor den helt klare forventning er, at de fastholder den pengepolitiske rentemålsætning i ro på 4,25-4,50 pct. Jeg forventer ikke, at centralbankdirektør Powell, sammen med resten af komitéen, vil ændre rentevejledning.«
Læs også: 150.000 danskeres investeringsplatform er kommet på nye hænder: 'Vi laver nogle fantastiske ting'
Hos Danske Bank mener man, at den næste rentenedsættelse nu kommer til sommer:
»Markedet har reageret på dagens tal ved at forstærke den seneste tendens til en svagere dollar og handle renterne lidt lavere. Vi tror på en gradvis lempelse af pengepolitikken i USA og forventer den næste rentenedsættelse til juni. Dagens tal peger i retning af, at det bliver der også plads til,« lyder det fra chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann.
Fra redaktionschef og boligredaktør på Euroinvestor og B.T. Thomas Ambrosius lyder det også, at det er godt nyt, at inflationen tikker ned:
»Tallet indikerer, at USA er ved at få bugt med den for høje inflation, og det kan åbne døren på klem for lidt flere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve,« siger han.
»Det kan smitte positivt af på aktiemarkederne, og kan også føre til en smule lavere renter på realkreditlån herhjemme,« lyder det fra Thomas Ambrosius.
Læs også: Analytikere kalder aftale for 'bedste scenario': Er bedre end Novo Nordisk
Læs også: Aktiechef om Zealand Pharmas optur: Den ligger i et fornuftigt ‘risiko-reward-niveau’
AI-investering - fuld fart frem eller sat på pause?
Onsdag den 26. marts byder Millionærklubben igen indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Her zoomer vi ind på kunstig intelligens som ét af de seneste års helt store investeringstemaer, undersøger om det fortsat vil præge debatten i 2025 og debatterer, om man som investor bør geare op eller ned for AI-relaterede investeringer. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde: Bent Dalager, Head of Innovation & NewTech fra KPMG, Peter Garnry, investor og fast finanskommentator i Millionærklubben og Henrik Karlsen, CEO og investeringschef hos Horizon3. I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer



Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
