Elbilgiganten Tesla foreslår sine investorer, at vedtage en ny lønpakke til selskabets adm. direktør Elon Musk.
Der er tale om en historisk stor lønpakke, der potentielt kan opnå en værdi på 1.000 mia. dollar.
Lønpakken indeholder 12 betalinger i form af aktier, som Musk kan opnå over de kommende år, hvis Tesla rammer en række milepæle. For at opnå den første milepælsbetaling skal Musk få Tesla-aktien til at ramme en markedsværdi på 2.000 mia. dollar, samtidig med at selskabet kan producere og levere 20 mio. biler.
Det skriver finansmedierne CNBC og Bloomberg blandt andet.
Hvis Musk skal opnå den samlede udbetaling af aktier, skal han udvide selskabets selvkørende Robotaxi-forretning, samtidig med at Tesla vil nå en markedsværdi på 8.500 mia. dollar. De nye aktier som Elon Musk vil kunne optjene, vil bringe hans ejerandel op på mindst 25 pct. af selskabet.
Techmilliardæren ejer i øjeblikket omkring 15 pct. af Tesla-aktierne.
Det har ikke været en guldrandet forretning i 2025 indtil videre, da Tesla-aktien er nede med 16 pct. i år indtil videre.
Tesla-aktien står dog til at gå frem i fredagens børshandel, da den handler op med 2 pct. i formarkedet.
Læs også: C25-aktie er steget 40 pct. siden årets start - her er aktieeksperternes vurdering af aktien
Læs også: Storinvestor: Billigere Novo-aktie kan give kursgevinst
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe bygge-boom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale – og i særdeleshed den europæiske – evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Panelist nr. 3 afsløres snarest muligt.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner