Amerikanske aktier står til at falde efter rekordhumør: Her er onsdagens finansielle overblik


Godmorgen og velkommen til onsdagens finansielle overblik, hvor vi samtidig tager hul på andet halvår af 2026.
USA var i gårsdagens handel i godt humør, hvor Dow Jones-indekset for anden dag i streg lukkede i ny rekord. Samtidig rundede S&P 500 sit bedste kvartal siden 2020 af efter markant fremgang til chip-aktierne, skriver Yahoo Finance.
Senere i dag offentliggør eurozonen de foreløbige inflationstal for juni.
Vi starter den finansielle overflyvning i Asien, hvor børshandlen er i gang lige nu.
Investorer sender de japanske aktier op onsdag morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der stiger 0,8 pct.
De kinesiske aktier falder derimod fortsat, så Hang Seng-indekset, der hører til i Hong Kong, sendes ned med 0,6 pct.
Europæiske aktier står til at åbne fladt i tirsdagens handel ifølge futures for det europæiske Euro Stoxx 50-indeks.
Amerikanske aktier ventes at åbne med kursfald, når børshandlen senere i eftermiddag dansk tid går i gang.
Læs også: Analytiker holder fast i anbefaling af Mærsk: Medvind til indtjening er kortvarig
S&P 500-indekset indikeres at åbne med en nedgang på 0,2 pct., mens Nasdaq-indekset står til at falde 0,2 pct.
Futures for Dow Jones-indekset peger også ned med et fald på 0,3 pct.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien.
En tønde af den amerikanske WTI-olie er steget i pris det seneste døgn og koster nu omkring 69,8 dollar, mens Brent-olien nu koster 73,2 dollar.
Guldet handles til en pris på 3.977 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er steget 1,1 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 59.053 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.
Læs også: Bitter indrømmelse fra topchefen: 'Vi lever ikke op til vores potentiale'