Udsalget i tech- og chipaktier er taget til, og investorerne presses lige nu fra især to sider.

På den ene side er der en voksende tvivl om, hvorvidt de massive investeringer i kunstig intelligens kaster nok overskud af sig.

På den anden side påpeger flere, at Demokraternes sejr i Kongressen øger frygten for strammere tech-regulering.

Nu kaster en ny analyse fra markedsanalysefirmaet Cleanview yderligere benzin på bålet.

Ifølge Bloomberg er ca. 40 pct. af de planlagte amerikanske datacentre i farezonen.

Læs også: Elon Musks formue skrumper med over 690 mia. kroner på en enkelt dag

Det skyldes, at nyvalgte guvernører i de pågældende delstater har lovet at sætte byggerierne i bero eller stoppe dem helt.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt Demokraterne i flere stater vil forbyde datacentre, er også noget, som Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, spekulerer i:

- Der er politiske forlydender om, at i de stater, hvor demokraterne har fået flertallet, vil de sætte bygningen af datacentre, som endnu ikke er i gang og ikke har fået en tilladelse, på hold, skriver han i en kommentar fredag morgen.

Han fremhæver, at det kan have en betydning for hele AI-kæden og ryster investorerne.

Læs også: Ny advarsel rammer AI-investorer

Læs også: Japansk indeks kan være på vej mod værste dag siden 2025

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann