
Den færøske lakseproducent Bakkafrost, der er noteret på den norske Oslo Børs, har til morgen aflagt et skuffende regnskab.
Omsætningen ender på 1,27 mia. mod ventet 1,3 mia. norske kroner. EBIT kommer ligeledes ud og skuffer med kun 70 mio. mod ventet 290 mio. norske kroner. For helåret nedjusterer de samtidig deres prognose for forventningerne til volumen af slagtede laks.
Aktien i den store lakseproducent er steget med hele 17,71 pct. i løbet af de sidste 12 måneder.
Men hvor er aktien på vej hen herfra?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Bakkafrost-aktien, så er de relativt splittede i deres anbefalinger.
Der er ifølge Bloomberg 12 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 5 en købsanbefaling, mens 3 analytikere har en hold-anbefaling. 4 analytikere har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 9,5 pct.
De vurderer, at Bakkafrost-aktien kan bevæge sig imod 731,64 norske kroner, hvor kursen lige nu ligger i 668,20 norske kroner.
Blandt de mest positive over for Bakkafrost-aktien finder man finanshuset Kepler Cheuvreux. Her har man en købsanbefaling og et kursmål på 865 norske kroner.
I den modsatte ende af skalaen finder man Carnegie, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 590 norske kroner.
Læs også: Det mener analytikerne om Demant-aktien
Læs også: Efter store kursfald - det mener analytikerne om GN-aktien

'Usædvanlig udvikling': Rift om særlig boligtype
