Henter kommentarer

Bankdirektør til danskerne: Du skal ændre dine vaner for at klare det

Foto: Kristian Djurhuus
Vis mere

De fleste danskere skal ændre deres forbrug – i hvert fald hvis de skal slippe igennem vinteren uden massive ekstraregninger.

Det er det dystre budskab fra Nordea-direktør Mads Skovlund, ifølge Finans.

Årsagen? Massive prisstigninger. Det koster i gennemsnit 38.000 mere om året for en dansk børnefamilie. Det er for dem, der hverken har naturgas eller pillefyr.

Læs også: Nyt rentechok til boligejerne: 'Konverteringer er virkelig kommet på radaren'

»Kunderne er nervøse og bekymrede. Det gælder både dem med store og små økonomier. Som verden ser ud nu, skal langt de fleste af os begrænse vores forbrug. Vi snakker med mange kunder hver dag om, hvordan man kan skære ned. Men økonomien er bredt set stadig solid hos danskerne med høje friværdier hos de fleste boligejere,« siger han.

Som Euroinvstor tidligere har beskrevet, så er prisen på nogle varer eksploderet det seneste år. Gas- og elpriserne er steget henholdsvis 142 pct. og 54 pct. over det sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Læs også: Topchef for 500.000 ansatte varsler global recession

Ser man på udviklingen i supermarkedet for august sammenlignet med sidste år, så er mælk, ost og æg steget med 25,5 pct. på et år. Spiselige olier er banket i vejret og er blevet næsten dobbelt så dyre.

Kaffe er blevet 24,8 pct. dyrere, mens smør  koster 48,4 pct. mere siden sidste år. Det har heller ikke været nogen hjælp at spise ude. Du betaler nu 8,6 procent mere for at gå på restaurant end for et år siden.

Læs også: Nordnet: Ny udmelding bekræfter investorernes bange anelser

Læs også: Ikke set siden finanskrisen: 'Det kan være stilhed før stormen'