Bavarian Nordic har været i vælten i årets løb, efter at udbruddet af abekopper fik mange lande til at bestille selskabets vaccine mod sygdommen, og derudover har selskabet to store fase 3-programmer kørende inden for RS-virus og covid-19.
Og selskabets administrerende direktør, Paul Chaplin, kalder da også det for en "spændende periode" for selskabet i regnskabet for tredje kvartal onsdag morgen.
»Vi befinder os i en spændende periode for Bavarian Nordic, hvor vi har fortsat med at udvide vores aktiviteter for at understøtte den globale indsats mod abekopper, samtidig med afviklingen af to globale fase 3-forsøg med vores sen-fase programmer,« siger selskabets Paul Chaplin.
Læs også: Bavarian med 'rekordhøj omsætning'
I forhold til abekoppeudbruddet siger han, at mere end 1 mio. mennesker har modtaget Bavarians vaccine siden begyndelsen af udbruddet, og at det tal vokser dag for dag.
»Vi har desuden allerede sikret betydelige ordrer for 2023 og fremover. Leveringerne er blevet intensiveret i løbet af de sidste tre måneder og vil fortsætte ind i fjerde kvartal, efterhånden som vi øger forsyningerne af vores koppe-/abekoppevaccine til mere end 70 lande verden over,« siger Paul Chaplin.
Flere gange i årets løb har Bavarian Nordic af samme årsag opjusteret forventningerne til 2022, og de seneste forventninger bliver gentaget i onsdagens kvartalsregnskab.
»Det øgede salg af vores produkter på tværs af porteføljen driver en rekordhøj omsætning, og vi nærmer os et nulresultat målt på driftsresultatet, EBITDA, for 2022,« siger Paul Chaplin.
Prognosen for EBITDA lyder på et resultat i intervallet fra minus 200 mio. kr. til 0 mio. kr.
Læs også: Lille studie giver håb for Bavarian, vurderer Nordnet
Læs også: Bavarian-analytiker: Derfor skal du fokusere på helårprognosen
.\˙ MarketWire