Den svenske bilgigant Volvo stopper al salg af rene benzin- og dieselbiler i Danmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.
Danmark er det andet marked, hvor Volvo alene fokuserer på Recharge-biler, som er deres navn for el- og plug-in-hybridbiler.
Volvo Cars' globale strategi er at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.
Læs også: Selv efter choktal – Inflationen vil styrtdykke
I meddelelsen siger administrerende direktør i Volvo Car Denmark, Sarka Heyna Fuchsova:
»Vi er klar over, at vi potentielt kan miste kunder ved kun at udbyde vores Recharge-modeller, men vi forventer en stigning i ordrer på 25 procent næste år. Det tør vi forvente, fordi vi kan se, at det er der, efterspørgslen er, især når vi er i premium-segmentet.«
Volvo Car Denmark forventer, at de næste år vil sælge lige mange el- og plugin-hybridbiler. Plugin-hybridbilerne skal med tiden helt udfases, men for nu fortsætter bilgiganten i Danmark med at markedsføre biltypen, skriver de i meddelelsen.
Læs også: Erfaren investor blev hånet og kaldt boomer – 'Jeg oplevede et perverteret marked'
Læs også: Jesper og Lone gik på pension 15 år før tid – sådan gjorde de
