Henter kommentarer

Biotek-topchef stopper med øjeblikkelig virkning

Bioportos administrerende direktør, Anthony pare, stopper med øjeblikkelig virkning, mens bestyrelsesmedlem i selskabet Peter Mørch Eriksen er udpeget til midlertidig topchef.

Det fremgår af en meddelelse fra det danske biotekselskab tirsdag aften.

»Ved gensidig aftale træder Bioportos administrerende direktør, Anthony Pare, tilbage og forlader Bioporto med virkning fra i dag. Peter Mørch Eriksen er blevet udpeget som midlertidig administrerende direktør,« hedder det.

Læs også: Vindere og tabere: Så meget voksede danskernes pensionsopsparing sidste år

Bioporto fik i december godkendt Pronephro AKI af de amerikanske sundhedsmyndigheder til børn og unge, og derfor er fokus ifølge bestyrelsesformand John McDonough nu på "næste væksttrin" og "eksekvering", herunder lancering i USA og yderligere udbredelse i Europa.

»For at gennemføre dette har bestyrelsen besluttet at igangsætte søgningen efter en ny administrerende direktør, der vil kunne støtte og eksekvere virksomhedens kortsigtede og langsigtede strategi og mål.«

Læs også: Tror dansk folkeaktie kan stige mere end 1200 kr.

Pronephro AKI er en test, der skal påvise akut nyreskade hos patienter. Testen har været flere år undervejs, da den flere gange er blevet underkendt af sundhedsmyndighederne i USA.

BioPorto-aktien har da også været kastet ud i en tumultarisk tid. BioPorto-aktien er steget mere end 43 pct. i løbet af de seneste tre måneder, men er i løbet af den sidste måned faldet kraftig tilbage med et fald på mere end 22 pct.

Læs også: Danske Bank: Du bør købe op i disse aktier

Læs også: Markedsanalytiker: Obligationer er stadig et attraktivt alternativ