Selv om de amerikanske aktier allerede er faldet med næsten 15 pct. siden den seneste rekord i starten af januar, så kan der være lagt i kakkelovnen til yderligere nedtur, hvis en recession får ordentlig tag i USA's økonomi næste år.
Finanshuset Evercore ISI ser nemlig S&P 500-indekset falde fra de nuværende cirka 4100 point til 2900 point, et minus på omtrent 30 pct., hvis en inflationsdrevet recession sætter ind.
Og inflationen ligger i USA i nær det højeste i 40 år.
Læs også: Anbefaler svensk gaming-aktie – 'Der hersker ingen tvivl'
- Oliepriserne, der først toppede i marts og siden fortsat ligger højt, har historisk øget sandsynligheden for en recession, skriver chefstrateg Julian Emanuel i en analyse.
En recession defineres teknisk med to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst. I første kvartal overraskede amerikansk økonomi ved faktisk at trække sig sammen med 1,5 pct., men det er ikke forventningen, at det samme er ved at ske her i andet kvartal. Der er dog flere, som peger på, at en reel recession kunne sætte ind i slutningen af 2022 eller starten af 2023.
Læs også: Overset investorhit i vildt comeback
- Mens inflationen formentlig har toppet, så er recessioner typisk begyndt efter toppen i inflationære hop, ligesom aktiemarkedernes top er nået 12 måneder eller mindre før en recessions begyndelse.
Evercore ISI har samtidig beregnet, at det gennemsnitlige bjørnemarked i det forrige århundrede omfattede kursfald på 41,4 pct.
- I et år, hvor aktivmarkederne gennemgår tektoniske forandringer, hælder risikoen fortsat på nedsiden.
Julian Emanuel har fortsat ikke en recession næste år som sit hovedscenario for USA, men forsigtigheden har alligevel sat sig i Evercores mål for S&P 500, der ses slutte 2022 i 4300 point mod førhen 4800 point.
Skulle aktierne nå op i den tidligere prognoses niveau, ville det kræve et drop i USA i prisen på blyfri benzin, der anses for det vigtigste barometer for den amerikanske forbrugers inflationsstress.
Læs også: 6 stærke aktier: 'Det bedste af det bedste kvalitet'
Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige
.\˙ MarketWire