Henter kommentarer

Børshus efter store fald - ser 'gylden købsmulighed' i 7 aktier


Det store fald i en lang række teknologiaktier er en »gylden købsmulighed«.

Det er budskabet fra det amerikanske finanshuset Wedbush, efter flere dage, hvor særligt teknologiaktierne er faldet. Det skriver MarketWatch på baggrund af, at det amerikanske teknologitunge Nasdaq-indeks siden 12. februar er faldet med næsten 10 pct., mens det brede S&P 500-indeks er faldet med godt 4 pct.

Faldene er udløst af en bekymring for stigende renter. Det viser sig særligt i en lang række teknologiaktier, der er tordnet op gennem det seneste års tid. For vækstaktierne gælder det nemlig, at de en større del af deres indtjening ligger ude i fremtiden, og at indtjeningen nu skal indregnes til en større finansieringsomkostning.

Det at investorerne har været mindre risikovillige, når det kommer til tech-aktierne »har været smertefuldt for tech investorer i  og med, at høje værdiansættelser, boblefrygt, sektorrotation, stigende renter og et fokus på genåbningen har stjålet rampelyset,« lyder det fra Wedbush-analytikeren Daniel Ives, ifølge MarketWatch.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Dan Ives ser for sig, at teknologiaktierne kan stå over for en stigning på 25 pct. i år, hvor det særligt er FAANG-gruppen, cloud og selskaberne inden for internetsikkerhed, der vil trække tech-aktierne frem. Han vurderer, at vi står over for et mangeårigt vækstboom i disse industrier.

Daniel Ives ville ifølge mediet udnytte kursfaldene i Apple, DocuSign, Microsoft, Zscaler, Palo Alto, SailPoint Technologies og Nuance til at samle op i aktierne.

Du kan klikke på eksempelvis Apple-linket og og se flere informationer om afkastudviklingen, selskabets aktiviteter samt de senere års udvikling i omsætning og indtjening.

Læs også: Sidste år var de vinderaktier – nu har storbank sendt dem ud i kulden

Læs også: Amerikansk investorstjerne har redefineret Wall Street: 'Vi er i en situation, hvor det godt kan blive dramatisk'