Mere end 20 pct.
Så meget mener DNB Markets, at aktien i Novo Nordisk kan stige.
Finanshuset har nemlig skruet sit kursmål på aktien op til 1100 kr. mod før 1000 kr., viser data fra Bloomberg.
Med Novos aktuelle kurs på omkring 911 kr., indikerer det nye kursmål en stigning på lige godt 20,7 pct.
Anbefalingen 'køb' fastholdes.
Et kursmål er en banks eller analytikers forventning til en akties kurs i fremtiden. Det er altså den kurs, som aktien ifølge dem bør bevæge sig mod.
Det er typisk inden for de kommende 6-12 måneder ude i fremtiden. Kursmålet kaldes også for 'target' eller 'price target' (PT).
I går, torsdag, tog aktien sig noget af en tur i vejret og lukkede i et plus på mere end 8 pct.
Investorerne sendte aktien op samme dag som medicinalmastodonten holdt kapitalmarkedsdag, hvor selskabet satte ord på sin tidligere pipeline inden for fedmebehandling over for investorer og analytikere.
Særligt Novos udmelding om midlet Amycretine, var noget af det, der fik investorerne til at trykke på købsknappen, vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.
»Det som var den reelle trigger i går (torsdag, red.) blandt mange positive ting var 12 ugers data på Amycretine med vægttabsdata, som er 'fænomenale' og vurderet ud fra personer som er lidt overvægtige og altså ikke svært overvægtige,« siger han. Læs mere her.
Novo Nordisk-aktien er siden årsskiftet braget op med 30 pct.
Læs også: Danskerne slagter storbank: 'Folk er blevet mere usikre på, hvad banken helt konkret kan tilbyde'
Læs også: Se listen: Her får du den bedste indlånsrente lige nu – uden at binde dine penge

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner