Henter kommentarer

Boligejere køber løs: Koster kun en tredjedel af varmepumpen

Arkivfoto: Gasfyret er blevet populært igen, skriver Børsen.  
Arkivfoto: Gasfyret er blevet populært igen, skriver Børsen.   Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

For bare to år siden blev de dømt helt ude. 

Men nu melder en varmeinstallatør om høj efterspørgsel på varmekilde. 

Der er selvfølgelig tale om gasfyr, der igen har fanget boligejeres gunst, når der skal vælges ny varmeinstallation. 

Euroinvestor og B.T. samarbejder. Artiklen findes derfor også på B.T.

Det skriver Dagbladet Børsen, der har talt med direktør i et af Danmarks største VVS-firmaer Bent Achton. 

I hans firma, Leon Petersen VVS & Gas, har man alene i årets to første måneder installeret 49 nye gaskedler, mens man kun har fået afsat to varmepumper. 

Den nye høje efterspørgsel sker samtidigt med, at priserne på gas er faldet eksplosivt. 

Men ifølge Bent Achton er der også andre grunde til, at de mange gaskedler skal installeres. 

»Kunderne er jo glade for deres gasfyr. Et nyt koster kun en tredjedel af en ny varmepumpe, det er nemt at håndtere, det fylder ikke ret meget fysisk, og folk har fået øjnene op for, at det er dyrt at blive tilkoblet fjernvarme og at blive afkoblet igen, hvis man skulle fortryde,« siger Bent Achton til Børsen. 

I 2023 var naturgasforbruget i Danmark 37 procent lavere end inden Rusland indledte angrebet på Ukraine. 

Da krigen brød ud i februar 2022, skruede Rusland ned for sin store eksport af naturgas til Europa. Det førte til, at energipriserne bragede i vejret. 

I 2023 kom 12-14 procent af naturgassen i Europa fortsat fra Rusland, skrev Ritzau lørdag. 

Læs også: Aktiechef om dansk darling: Jeg ser masser af potentiale i Bavarian Nordic-aktien

Læs også: Kendt investor sælger ud af populær chip-aktie for første gang siden 2021