Danmarks største forsikringsselskab Tryg har ikke levet op til analytikernes forventninger.
Det viser friske regnskabstal fra tredje kvartal af 2022 fra forsikringskæmpen Tryg.
Tryg kom ud af årets tredje kvartal med et overskud på 964 mio. kr. før skat. Analytikerne havde forventet et overskud på 1,07 mia. kr. Resultatet fra tredje kvartal sidste år var oppe på 1,2 mia. kr.
Deres tekniske resultat lander på 1,83 mia. kr. for perioden, hvilket næsten rammer plet på analytikernes forventninger. I samme periode sidste år lå den på 988 mio. kr.
Læs også: Pengegave på vej til investorer i C25-selskab
Forsikringskæmpen har tabt 348 mio. kr. på deres investeringer. I samme periode sidste år tjente Tryg 481 mio. kr. på deres investeringer. Her havde analytikerne kun forventet et tab på 264 mio. kr.
Tryg er gået frem på præmieindtægterne, hvilket primært er båret af opkøbet af det britiske forsikringsselskab RSA Insurance.
»Med opkøbet af RSA Skandinavien har vi opnået en mere balanceret geografisk tilstedeværelse med både præmievækst og forsikringsteknisk resultat nu mere ligeligt fordelt imellem de tre skandinaviske lande, hvor Sverige udgør en meget væsentlig del. Samtidig giver det os kommercielle fordele, hvor vi kan vidensdele både på produktsiden samt i arbejdet med at forbedre den gode kundeoplevelse,« udtaler administrerende direktør i Tryg, Morten Hübbe i kvartalsrapporten.
Hvorfor det er gået som det er for C25-selskabet, forklarer Morten Hübbe:
»Uroen på de finansielle markeder har haft betydelig påvirkning på vores investeringsresultat og resultat før skat. Derfor er de stærke tal også et vidnesbyrd om en kerneforretning i god form.«
Læs også: Nu kan du downloade Trumps sociale medie til din telefon
Læs også: Topchef maner til ro: 'Markedet er stærkt modstandsdygtigt mod uro'


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner