Den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps sociale medie Truth Social kan downloades i Googles appbutik, Play Store.
Det fortæller en talsmand fra Google onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Læs også: Apple angriber fagforening
Aktien i Digital World Acquisition, DWA, som er et såkaldt SPAC-selskab, der er noteret på børsen med med henblik på at købe andre virksomheder, og som efter planen skal fusionere med Donald Trumps medievirksomhed, stiger på den baggrund med 6,1 pct. i eftermarkedet i USA onsdag.
Truth Social blev lanceret på den amerikanske version af Apples appbutik App Store i februar. Det sociale medie har ikke tidligere været at finde i Googles Play Store.
Det skyldes, at mediet har haft mangelfuld indholdsmoderation, fortalte en talsperson fra Google i august.
Læs også: Dansk folkeaktie synker mod dybet - aktionærværdi for milliarder forsvundet
Læs også: Sony og dansk producent af høreapparater lancerer ny teknologi
.\˙ MarketWire