Den amerikanske teknologigigant Apple steg torsdag til et nyt rekordniveau. Aktien steg 3,5 pct. og lukkede i 455,61 dollar.
Dermed er Apple kun ca. 12 dollar pr. aktie fra at nå en markedsværdi på 2000 mia. dollar. Aktien skal op i 467.76 dollar, før det bliver en realitet, påpeger FoxBusiness. Selskabet har i øjeblikket en markedsværdi på 1948 mia. dollar.
Ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for FAANG-selskaberne. Grafikken er lavet via Flourish Studio.
Blandt analytikerne er man da også overvejen positiv over for teknologiselskabet, der især er kendt for sine iPhones og Mac-computere.
Læs også: Netflix-aktien er braget i vejret - men der opstår nok snart en købsmulighed
Af de 44 analytikere, der dækker aktien, har 27 af dem ifølge Bloomberg en Køb-anbefaling, mens 12 analytikere har en Hold-anbefaling og 5 en Sælg-anbefaling. En af de mest optimistiske kursmål finder man hos Wells Fargos analytiker, Aaron C Rakers, der har et kursmål på 485 dollar. Blandt dem, der anbefaler 'sælg' finder man Goldman Sachs Rod Hall, der har et kursmål på 314 dollar samt Morningstars Abhinav Dvuluri, der har et kursmål på 285 dollar pr. aktie.
Aktien er steget støt efter selskabet for nylig har fremlagt et solidt kvartalsregnskab og samtidig annoncerede et aktiesplit.
Siden årets begyndelse er Apple-aktien steget godt 51 pct.. Til sammenligning er Facebook steget 26 pct., Netflix ca. 54 pct., Amazon 69 pct, mens Google (Alphabet) er steget 9,7 pct.
Apple-aktien er tilsyneladende investeringsguruen Warren Buffets foretrukne aktie. Den har i hvert fald indtil for nylig fået lov til at udgøre 40 pct. af værdien i hans investeringsselskab Berkshire Hathaways portefølje. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Storbank advarer: Vaccine kan vende rundt på markedet
Læs også: Kapitalforvalter om langsigtede investeringer: 10 steder, hvor tiden arbejder for dig


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner