Den danske bryggerikæmpe Carlsberg er nået til enighed med bestyrelsen i det britiske selskab Britvic om et opkøb. 

Det annoncerer selskabet i en meddelelse mandag morgen. 

Dermed kan Carlsberg nu lukke opkøbet, som det britiske selskab ellers har afvist af to omgange. Læs mere om det her

»Med denne handel kombinerer vi Britvics høj-kvalitets portefølje af læskedrikke med Carlsbergs stærke ølportefølje og muligheder for adgang til markedet, hvilket skaber et forbedret tilbud på tværs af Storbritannien og andre markeder i Vesteuropa,« udtaler adm. direktør i Carlsberg Jacob Aarup Andersen og tilføjer: 

»Den foreslåede transaktion er attraktiv for Carlsbergs aktionærer, da den understøtter vores vækstambitioner og straks øger indtjeningen samt skaber værditilvækst i år tre (efter handlen gennemføres, red.).«

Læs også: Boligredaktør: Renten er ligesom jeg på vej sydover

Britvic er en britisk læskedriksproducent, som blandt andet har rettighederne til at producere og sælge blandt andet Pepsi, 7UP og Lipton Ice Tea i Storbrittanien. 

I det nye bud betaler Carlsberg 3,3 mia. pund eller 29,1 mia. kr for Britvic - godt 2 mia. kr. mere end ved sidste bud. Den samlede købspris inklusiv gæld løber op i 36 mia. kr. 

I den nye aftale har Carlsberg hævet sit bud på selskabet, således at Britvic-aktionærerne nu står til at få 1,315 pence per aktie, hvor Carlsberg i det seneste bud tilbød 1,250 pence per aktie. Buddet er skruet således sammen, at Britvic-aktionærerne vil få 1,290 pence per aktie, når de sælger dem til Carlsberg og derudover vil modtage et ekstraordinært udbytte på 25 pence per aktie inden handlen gennemføres. 

I meddelelsen fremgår det, at bestyrelsen i Britvic vil anbefale aktionærerne at acceptere tilbuddet. 

Opkøbet af Britvic vil blive betalt kontant og finansieres gennem gæld. Som følge af dette hæver Carlsberg sit mål for størrelsen på sin gæld, således at den nu hedder 2,5x selskabetes driftsindtjening (EBITDA), hvor det tidligere var 2,0x. 

Opkøbet skal godkendes af aktionærerne og de relevante myndigheder, før det kan gå igennem. 

Læs også: Dansk storbank: Flere rentenedsættelser i vente

Læs også: Boligmarkedet overrasker igen: Voldsom prisstigning i denne landsdel