Den nye eskalation mellem USA og Iran har sendt olieprisen i vejret.

Men det er ikke kun olieprisen, der kan være med til at sende inflationen i vejret, hvilket vil besværliggøre rentenedsættelser, skriver Torsten Sløk, der er cheføkonom hos kapitalforvalteren Apollo.

I lang tid har fokus i Mellemøsten været på Hormuzstrædet, der er en strategisk vigtig vandvej for forsyningen af olie.

Men nu er et nyt stræde kommet i fokus; Bab el-Mandeb i Det Røde Hav.

Houthierne i Yemen, der er allierede med Iran, har indledt en blokade af skibe fra Saudi Arabien, og rederierne er begyndt at kigge efter alternative ruter, skriver Bloomberg.

Her er en mulighed at sejle syd om Kap Det Gode Håb i Afrika, hvilket tilføjer 9 dages ekstra sejllads, skriver Torsten Sløk.

Det betyder, at priserne på skibstransport stiger, hvilket skubber priserne op.

»Disse forplantende transportomkostninger lægger et opadgående pres på forbrugerpriserne, hvilket holder inflationen stædig og begrænser den amerikanske centralbanks mulighed for at sænke renten,« vurderer cheføkonomen.

Læs også: Teslas kæmpe-krak matcher DSV's rædselsdag: Økonom udpeger 5 grunde til Teslas vanvittige nedtur

Læs også: Investor Philip Gunst har puttet alle æggene i en kurv. Én ting skal lykkes for, at aktien kan femdoble

Millionærklubben

Vi taler ikke om panik. Endnu i hvert fald. Men noget tyder på, at de globale investorer er tiltagende bekymrede over verdens tilstand, og derfor sælger ud af aktiebeholdningerne. Millionærklubben ser frygten i øjnene sammen med chefanalytiker Lau Svenssen og investor Helge Larsen og debatterer, om det også for danske, private investorer er tid til at skære lidt af porteføljens risiko. Vært: Bodil Johanne Gantzel