Henter kommentarer

Chefstrateg: 'Det er ikke tiden til store væddemål'


»Hvis du henvender dig til lærerbøgerne siger de, at jo længere du er i markedet, jo større er chancen for et positivt afkast. Du skal bare placere det hele og hellere i går end i dag.«

Sådan lyder det fra Henrik Drusebjerg, der er chef for nordisk investeringsstrategi i den Luxembourg-baserede velhaverbank Quintet.

Men hvis han fik 100.000 kr. til at investere, ville han gribe det noget anderledes an.

Han ville nemlig dele beløbet op i tre. En tredjedel ville han investere nu. En tredjedel ville han investere den 1. december. Og en sidste tredjedel ville han investere to måneder efter det, altså den 1. februar.

Læs også: Handelsbanken om C25-aktie: 'Potentialet er ikke til at tage fejl af'

»Jeg synes, at timingrisikoen er rigtig stor lige for tiden. Der kan komme en nyhed fra krigen i Ukraine i morgen, der er god eller dårlig. Centralbankerne kan skifte kurs. Der kan virkelig ske noget, der kan rykke ved markederne. Så i stedet for at gå ud og satse det hele nu her, så får du taget noget timingrisiko ud, ved at gøre det stepvis,« siger Henrik Drusebjerg.

Selve investeringerne ville han også forsøge at gøre så risikofrie som muligt.

»Vi har en mervægt på amerikanske aktier, så det ville jeg tage mere af end europæiske aktier. Jeg ville også sætte lidt mere i emerging markets, især i Asien,« udtaler han om markeder i vækstlande.

Læs også: Børshus om Coloplast: Derfor er det et godt køb

Disse markeder ville han prioritere over de europæiske aktier.

»Jeg synes ikke, at tiden er til store væddemål. Der er alt for stor usikkerhed. Derfor er vi ret forsigtige i vores tilgang lige nu,« siger han.

Generelt ville han gribe det balanceret til værks.

Læs også: Saxo Bank: Europas aktiemarked er brækket over i to

Læs også: Lille dansk selskab kåret som årets vækstvirksomhed