Henter kommentarer

Chefstrateg om rentestigning: Frygt ikke kurstab


Indtil videre er der ikke udsigt til en rentestigning fra den amerikanske centralbank, Fed, men når den kommer, bør man som investor ikke frygte kurstab.

Det skriver Børsen, der har talt med Henrik Henriksen, der er chefstrateg i pensionsselskabet Velliv.

»Mange tror, at aktierne styrter i havet, når Fed begynder at hæve renterne, men det passer ikke. Aktiemarkedet fortsætter normalt sin optur, men stigningstakten går ned. Det er sandt,« siger han til avisen.

Et år efter en renteforhøjelse fra Fed er aktiemarkedet i gennemsnit steget med 5,1 pct. og efter en hurtig rentestigning er aktierne i snit faldet 2,7 pct. To år efter en hurtig rentestigning er aktierne dog steget 4,3 pct.

Læs også: Vil du investere mere som stjerneinvestoren? 3 ting, du kan gøre

Læs også: Storbank: Her vil aktiefesten være de næste 12 måneder