Henter kommentarer

Danmark har igen verdensrekorden ... i skat


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

 

OECD har netop offentliggjort en opdateret liste over skattetrykket i forskellige lande. Danmark ligger på en klar førsteplads.

»På den nye rangliste har Danmark igen indtaget førstepladsen, som det land med højest skattetryk i OECD. Vi lander i 2020 på et skattetryk på 46,5 pct. af BNP, mens Frankrig på andenpladsen ligger på 45,4 pct. af BNP. I 2017 og 2018 lå vi ellers på 2. pladsen efter, at vi i alle årene fra 2002 lå nr. 1 med det højeste skattetryk. Skattetrykket er næsten uændret fra 2019 til 2020 på trods af udbetalingen af feriepenge på 52 mia. kr. Feriepengene løfter ekstraordinært indtægterne for lønmodtagerne og deres skattebetaling. Det høje skattetryk er en belastning for den økonomiske vækst,” skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS i en kommentar til tallene.

Læs også: Dansk milliardinvestor har købt op i tre danske aktier

Ifølge cheføkonomen vil Danmark formentlig bevare topplaceringen.

»De kommende år er der risiko for, at vi forbliver det land i OECD med højest skatter. Skatterne sættes mærkbart op de kommende år. Ifølge S-regeringens økonomer så opererer Mette Frederiksen med 40 skattestigninger indtil videre, herunder en bankskat og skat på fri telefon. Skattestigningerne løber op i 12 mia. kr. eller ca. 2.000 kr. pr. dansker i gennemsnit. Finanslovsaftalen fra i går hæver skatterne med 600 mio. kr. som følge af fjernelsen af håndværkerfradraget. I Frankrig på 2. pladsen sænker Macron derimod skatten på arbejde og på investeringer,« siger cheføkonomen.

Læs også: Lau Svenssen: Her kan der komme en vild aktiefest

Læs også: Europas rigeste kvinde under 40 år er dansk