Hartmann-aktien bliver torsdag sendt i rødt.
Aktien i den danske æggebakkeproducent Brødrene Hartmann falder op mod 3,3 pct.
Det sker på et tidspunkt, hvor der under overfladen udspiller sig et historisk børsdrama bag kursbevægelsen.
En dansk rigmandsfamilie og majoritetsaktionær er havnet på kollisionskurs med en lang række mindre investorer.
Læs også: Tordner i dansk børsdrama: 'Det er særligt skadeligt'
På den ene side finder vi majoritetsaktionæren Thornico, der er ejet af den stenrige Stadil-familie, som ønsker at afnotere Brdr. Hartmann. På den anden side står en lang række mindre aktionærer, der er utilfredse med den pris, som de er blevet tilbudt for deres aktier i det danske selskab.
På den side finder man hundreder af private investorer og andre minoritetsinvestorer, herunder VN Capital Management, der er imod afnoteringen.
Thornicos bud på 300 kr. per aktie er ifølge VN Capital 'uacceptabelt og kraftigt undervurderer værdien af verdens førende emballagevirksomhed til æg', mener investeringsrådgiveren.
Læs også: Investor om storaktionær i dansk selskab: 'De pisser på aktionærerne'
Det er derfor lagt op til en særdeles spændende ekstraordinær generalforsamling 16. oktober. Thornico har indkaldt aktionærerne i Brdr. Hartmann til en generalforsamling om afnotering af det danske selskab
Thornico Holding ejede 68,6 pct. af Hartmann, da det kom frem, at selskabet ville afnotere det danske selskab. En afnotering kræver ifølge reglerne på den danske fondsbørs opbakning fra aktionærer, der repræsenterer 90 pct. af aktiekapitalen.
Er du aktionær i Brdr. Hartmann, og er du villig til at stille op til interview om din holdning , så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv gerne en mail til redaktion@euroinvestor.dk
Læs også: Nordnet: Hartmanns aktie har passeret »point of no return«
Læs også: Midt i børsdrama: Nu køber Stadil-familien aktier for millionbeløb

