Henter kommentarer

| Opdateret

Dansk it-selskab vil på børsen


 
I videoen ovenfor ses, hvordan den årlige omsætning for selskaberne i First North Denmark GI-indekset har udviklet sig. Omsætningen er i mio. DKK. Grafikken er lavet via Flourish Studio.
Vis mere

Det danske selskab Nexcom går nu efter at blive børsnoteret.

Selskabet, der har udviklet software til forbedring af virksomheders kundeservice, går efter at rejse 26,8-31,8 mio. kr. ved børsnoteringen. Det skriver Børsen.

Hos Nexcom forklarer adm. direktør Rolf Gordon Adamson behovet for selskabet således:

»Vi sælger software på årlig licens. Det, vi sælger, kan de fleste nok relatere til – hvem har ikke hængt i en telefonkø, og når man endelig kommer igennem, skal medarbejderen lige undersøge noget i sit system, og så ender man med alligevel ikke at få den forventede service eller produkt,« udtaler Rolf Gordon Adamson til Børsen.

I videoen ovenfor ses, hvordan den årlige omsætning for selskaberne i First North Denmark GI-indekset har udviklet sig. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Nexcoms kunder er ifølge nymission.dk typisk andre virksomheder inden for eksempelvis telefoni, forsikring og energi. Det er typisk selskaber, der oplever et behov for at håndtere mange kunder, og som har et behov automatiserede løsninger for effektivt at kunne balancere kunderne på den ene side og samtidig holde omkostningerne nede.

Nexcom oplyser, at selskabets vækstfokus er på USA og Asien. Kundelisten består ifølge Nexcom af blandt andre Telenor, Telia samt samt Groupon og RealPage i USA.

Selskabet slår på, at det takket være en SaaS-baseret forretningsmodel og dets produkter er internationalt skalerbar. SaaS dækker over begrebet 'software as a service', hvilket betyder, at selskabet leverer en service, som brugerne har mulighed for at bruge via internettet

Aktierne i udbuddet

Nexcom oplyser, at det er »prisfastsat relativt lavt i forhold til andre børsnoterede SaaS-selskaber.«

Tegningskursen er sat til 11,85 kr. pr. aktie, og der skal minimum tegnes 425 aktier - svarende til 5.036 kr. pr. tegningsordre, ifølge Netcoms virksomhedsbeskrivelse.

Første handelsdag ventes at være 29. januar 2021.

Udbuddet af nye aktier er forhåndstegnet med 40 pct. – svarende til 12. mio. kr., oplyser Nexcom.

Læs også: 7 ting du skal se efter i et børsprospekt

Læs også: Analysehus: Derfor bør du hold øje med First North-aktiernes omsætningsudvikling