Henter kommentarer

Dansk rederi med regnskab: Topchef kalder resultat for utilfredsstillende


Fredag morgen er der landet årsrapport for 2024 fra færgerederiet DFDS.

En stor del af tallene fra regnskabet var dog kendt i forvejen, da selskabet for en måneds tid siden offentliggjorde en række foreløbige tal for 2024 samt annoncerede sine forventninger til 2025.

Her understregede rederiet, at selskabet står i udfordrende periode. Dette slår DFDS igen fast i dagens regnskab.

I 2024 havde DFDS en omsætning på 29,8 mia. kr. samt et driftsresultat målt på EBIT på 1,5 mia. kr.

Det justerede frit cash flow landede for året på 1 mia. kr.

Læs også: Strateg hos global milliardforvalter: Denne sektor vil vinde på kunstig intelligens

Selvom driftsresultatet målt på EBIT for 2024 landede på 1,5 mia. kr., så venter rederiet, at det i 2025 vil falde til 1 mia. kr.

»Resultatforventningen for 2025 afspejler afdæmpede forventninger til europæisk økonomisk vækst og de specifikke fokusområder nævnt ovenfor,« skriver rederiet.

De svære tider gør også, at DFDS ikke vil udlodde kapital til aktionærerne i 2025. Dette beskæres for »at prioritere en nedgearing af kapitalstrukturen,« fremgår det af regnskabet. 

I 2024 blev der ellers udloddet i alt 599 mio. kr. til aktionærerne.

Fra et økonomisk perspektiv levede vores resultater ikke op til forventningerne, lyder det fra topchef i DFDS, Torben Carlsen, til årsregnskabet, der understreger, at en EBIT på 1,5 mia. kr. for 2024 er utilfredsstillende.

Læs også: Læs også: Pensionsselskaberne opruster indenfor forsvarsaktier

»2025 bliver et overgangsår med to veje til at lægge grundlaget for at forbedre de økonomiske resultater,« udtaler topchefen.

»Den første vej er fortsat at beskytte og øge omsætningen og indtjeningen i vores forretningsenheder. De flestes indtjening forventes opretholdt eller forbedret i 2025,« forklarer han og tilføjer:

»Den anden vej i 2025 er at løse tre specifikke fokusområder: Tilpasning af færgedriften i Middelhavet til det ændrede konkurrencemiljø. Turnaround af Ekol International Transports resultat til breakeven ved udgangen af 2025. Kom i mål med Logistics turnaround projekter igangsat i 2024.«

DFDS-aktien har været sendt ud i modvind den seneste tid, og over det sidste år er aktien blevet stortset halveret med et fald på 49 pct.

Læs også: Kendt finansmand har gjort det selv: Nu deler han opskriften på at blive rig ved at investere

Læs også: Strateg om ugens vigtigste nøgletal: »Kan være altafgørende for europæiske aktier«