Der er udbytte på vej til aktionærerne i det danske rederi Norden.

Det er meldingen i selskabets regnskab for andet kvartal af 2025, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Udbyttet lyder på 2 kr. per aktie, og dermed sender Norden i alt 20 mio. dollar tilbage til sine aktionærer - svarende til 127, 5 mio. kr.

Derudover igangsætter rederiet et aktietilbagekøbsprogram på 10 mio. dollar - altså omkring 63,7 mio. kr. - som svarer til 38 pct. af resultatet for andet kvartal.

Aktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe dets egne aktier tilbage i markedet. De købte aktier tages ud af handel, hvilket sænker antallet af tilgængelige aktier i markedet. Et aktietilbagekøb driver alt andet lige aktiekursen op, fordi selskabets værdi fordeles på færre aktier.

Du kan læse mere om regnskabet her.