Henter kommentarer

Dansk rigmands portefølje bløder: Nu er pengekassen lukket


Den danske rigmand Karsten Rees portefølje bløder, og derfor har han besluttet sig for at sidde på pengekassen det næste stykke tid, skriver Finans.

»Hvis jeg skal købe op i noget, skal det gøres for lånte midler, og jeg har ikke lyst til at løbe endnu større risici. Det er et spørgsmål, om man vil have ro i livet eller rende rundt og ligne et forvirret fjols. Der vælger jeg ro,« siger han til mediet.

Karsten Ree, hvis formue blandt andet stammer fra salget af Den Blå Avis, er investeret i flere store techselskaber, og han er størst eksponeret i Alibaba og Facebook.

Rigmanden har 1.573.000 aktier i det kinesiske elhandelsselskab Alibaba, der det seneste år er faldet 46 pct., hvilket betyder, at hans aktier er gået fra at være 3 mia. kr. værd til omkring 1,5 mia. kr. værd, skriver mediet.

Læs også: Nordnet: Private investorer er ikke forberedt på det, der er på vej

Læs også: Dansk kapitalforvalter: Vi står over for et skifte