Henter kommentarer

Dansk selskab løfter sløret for nøgletal

Danske Green Hydrogen Systems har tirsdag morgen præsenteret friske regnskabstal samt udsigterne for 2024.

Brintselskabet har omsat kundekontrakter for 42 mio. kr., hvilket ligger i den høje ende i forhold til selskabets egen forventningerne, der lød på mellem 30 og 45 mio. kr. 

EBITDA lander på -268 mio. kr. Her havde selskabet selv ventet et tal på mellem -280 og -240 mio. kr.

EBITDA er et tal for driftsresultatet. Driftsresultatet udtrykker, hvor effektiv virksomheden er til at drive selve forretningen. Det rene driftsresultat er EBIT, mens EBITDA er når man ikke fratrækker udgifter til nedskrivninger og afskrivninger.

CAPEX, der er et andet udtryk for investeringer i eksempelvis ny kapacitet, herunder produktionsudstyr, anlæg eller software, lander på 279 mio. kr. Green Hydrogen Systems havde da også selv set tallet befinde sig mellem 270 og 300 mio kr.

Selskabets understreger, at de netop offentliggjorte tal for det forgangne regnskabsår endnu ikke er revideret.

I år venter Green Hydrogen Systems at omsætte for mellem 110 og 150 mio. kr., mens EBITDA ventes at lande mellem -220 og -260 mio. kr.

CAPEX ser brintvirksomheden ramme 160 til 200 mio. kr.

»Vi er glade for at se, at fabrikkens accepttests og kundeleverancer af vores A-serie elektrolyser fra vores ordrebeholdning fortsætter i 2024, og vi forventer, at denne positive udvikling vil øge kundernes interesse og udmønte sig i ny ordreindgang,« udtaler topchef Peter Friis. 

Aktiekursen i Green Hydrogen Systems har det seneste år været under pres og er således faldet mere end 85 pct.

Læs også: 

Læs også: