»Jeg har tabt en hulens masse på biotek.«

Sådan lyder det fra Liberal Alliance-politikeren Alex Vanopslagh i torsdagens udgave af Millionærklubben. Partilideren investerer primært i ETF'er, hvor man kan investere bredt ind i dele af aktiemarkedet. Det har han gjort med skiftende held.

En ETF er en gruppe af selskaber, som du kan købe og sælge som én aktie. Fordelen er, at du får en lille bid af hvert selskab inden for et bestemt tema eller et bestemt lands aktieindeks.

Thomas Lekfeldt

»Jeg har tabt rigtig meget på en ETF med kinesiske microchips, Hang Seng Tech ETF,« udtaler Alex Vanopslagh.

Han har desuden investeret i globale aktier, energiaktier og bankaktier, mens han for nylig købte op i sundhedsaktier.

Læs også: Alex Vanopslagh på aktiemarkedet: 'Gør det modsatte af, hvad jeg gør'

Hans portefølje er samlet set faldet omkring 26 pct., siden årets begyndelse.

Der er nogle få gange, hvor Alex Vanopslagh har tænkt 'jeg kan sagtens time markedet'. Den strategi er han dog gået væk fra.

Ved flere lejligheder har han købt aktier, når de toppede og omvendt solgt ud af sine tabsgivende positioner, inden de begyndte at stige igen.

Den danske politiker begyndte for eksempel selv at investere, da aktiemarkedet toppede under coronakrisen i 2020, ligesom han solgte stort ud af sine aktier inden sommeren i år. Det var kort før, at aktierne bragede op.

Han har bestemt sig for blot at holde fast i sine investeringer og være langsigtet investeret.

Læs også: Vil reformere aktieskatten

Læs også: Kapitalforvalter: 'Jeg forventer ikke blod i gaderne'