Danske aktier går på weekend med noget af en slutspurt.

C25-indekset, der er det toneangivende danske indeks, slutter dagen af med en stigning på 0,9 pct.

Det var især biotekselskabet Genmab, der kom i fokus i dagens handel, efter den tyske storbank Deutsche Bank har været ude med en positiv analyse af selskabet.

Læs også: Økonom om tre danske aktier: Sådan kan de lave comeback i 2026

Aktien i Genmab stiger med 2,7 pct. i dagens handel.

Den stigning kommer i kølvandet på, at analytiker Emmanuel Papadakis fra Deutsche Bank har været ude med en ny analyse af selskabet, hvor han ser mere potentiale i aktien.

Analytikeren har hævet sit kursmål fra 2000 kr. til 2400 kr., hvilket indikerer et kurspotentiale på næsten 20 pct. i 2026.

Emmanuel Papadakis anbefaler ligeledes, at man køber Genmab-aktien. 

Genmab-aktien er steget med 34 pct. i år.

Læs også: Danskerne kaster sig over aktiefavorit: Her er listen over danskernes mest købte og solgte aktier

Generelt var investorerne glade for danske aktier inden for sundhed i fredagens handel.

Novo Nordisk og Zealand Pharma, der begge er store spillere inden for vægttabsmedicin, stiger med 1,9 pct. i dagens handel.

Der er ingen selskabsspecifikke nyheder, der giver anledning til kursstigningen hos de to fedmeaktier.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

Genmab: +2,7 pct.
Zealand Pharma: +1,9 pct.
Novo Nordisk: +1,9 pct.
Vestas: +1,8 pct.
Jyske Bank: +1,8 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Rockwool: -1,5 pct.
Ørsted: -1,3 pct.
Demant: -1,3 pct.
GN Store Nord: -1,0 pct.
A.P. Møller Mærsk: -0,7 pct.

Læs også: Lau Svenssen tror, at aktien kan stige op mod 55 pct.

Læs også: Handlen med kriseramt selskab stoppet: 'Det stresser investorerne maksimalt'

Millionærklubben

Farven vendte tilbage i investorernes kinder efter en omgang muligvis mangelfulde, men dog bedre end ventet inflationstal fra USA, men om det er nok til at levere et gedigent jule-rally, står fortsat hen i det uvisse. Millionærklubben slutter ugen af med et temperaturtjek på markedsstemningen og klubbens to faste forvaltere, Lau Svenssen og Lars Persson, svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel