Nogle aktier vil klare sig bedre end andre, alt efter hvad inflationstallene viser torsdag.
Det forklarer Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.
Han har også et bud på, hvilke aktier der kan være gode at have i porteføljen på baggrund af ugens vigtigste nøgletal. VI taler om en amerikansk inflationsrapport, der beskriver udviklingen i forbrugerpriserne i USA i december. Konsensusestimatet ligger på 6,5 pct.
Forbrugerpriserne følges nøje af markedet, fordi tallene påvirker forventningen til, hvor meget den amerikanske centralbank – Federal Reserve – skal hæve renterne. Renterne påvirker kort fortalt aktiekurserne.
Læs også: Du risikerer kraftige udsving: 'Hvis tallene er for høje, vil alt falde'
Men hvilke aktier vil klare sig godt, hvis inflationen er højere end ventet, og hvilke aktier vil klare sig dårligt, hvis tallene er lavere end forventet? Hos Danske Bank lyder forventningen således:
»Hvis inflationstallene er højere, end markedet forventer, vil især de defensive sektorer klare sig godt. Det er aktier inden for sundhedssektoren og stabilt forbrug,« udtaler Lars Skovgaard Andersen.
Læs også: Her er Morgan Stanleys yndlings tech-aktie i Kina
Finansaktierne kan også få medvind, fordi bankerne nyder godt af en højere rente, men det kommer lidt an på tolkningen af tallene, forklarer strategen.
Hvis forbrugerpriserne er steget mere end ventet i december, antages den amerikanske centralbank at skulle stramme pengepolitikken endnu mere, forklarer strategen. Det kan bringe verdens største økonomi tættere på en recession, lyder ræsonomentet.
Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over
»Hvis inflationstallene er høje, vil cyklisk forbrug-sektoren og vækstaktierne – herunder teknologiaktierne – få det sværest,« vurderer Lars Skovgaard Andersen.
Han forventer, at det amerikanske marked vil klare sig ringere det europæiske aktiemarked, hvis inflationstallene er høje. Det skyldes, at vækstaktierne fylder mere på det amerikanske aktiemarked end i Europa.
»Hvis inflationstallene omvendt er lavere end ventet, vil vækstaktierne omvendt klare sig bedst,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.
Det vil ifølge ham blive tolket sådan, at Federal Reserve ikke behøver at stramme pengepolitikken så meget herfra.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
