Henter kommentarer

Danske Bank ser stort potentiale i disse aktier


Det gælder om at proppe porteføljen med en bestemt type aktier.

Det er vurderingen fra Danske Bank, der i en ny analyse har set på, hvilke aktier du kan tjene penge på.

»Vi anbefaler nu, at man får købt op i industriaktier,« lyder det fra bankens seniorinvesteringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.

Danske Bank fremhæver ikke selv enkeltaktier, men Euroinvestor har set på aktiemarkedet, og det er et område, hvor man finder europæiske giganter som ABBMetso og Atlas Copco, mens man i USA finder Caterpillar og Union Pacific.

I hans optik står industriaktierne til at kunne klare sig lige så godt som teknologiaktierne, som er steget kraftigt.

»Det gælder om at være med, når tilliden vender. Det er netop det er sker nu. Derfor er det tid til at sadle om og tage en mere cyklisk eksponering.« 

Cykliske aktier er aktier i selskaber, der stortrives, når økonomien buldrer derudaf.

Omny Studio Clip

Strateg: Køb disse aktier

Læs også: Strateg: Aktierne ses i helt nyt lys - danskerne har virkelig fået øjnene op for dem

Det ændrer ikke på, at der er masser af usikkerhed i markedet, men den økonomiske udvikling er stærkere, end Danske Bank turde håbe.

Hvis du ser på aktiemarkederne helt overordnet, så ser det meget fint ud, lyder det fra strategen. Børsfesten buldrer løs i USA. Investorerne har sendt aktierne i vejret i en grad, så det store, brede S&P 500-aktieindeks er steget til en ny rekord, bemærker han. Japanske aktier er braget i vejret, mens med hans ord også går »fint« med de de danske aktier.

»Men det, som du som investor skal have for øje, er hvem, der trækker læsset, og dermed også, hvor du bør tilte din portefølje,« udtaler Lars Skovgaard Andersen 

Det er netop her, at vendingen i tilliden inden for fremstillingssektorerne kommer i spil. 

Læs også: Børshus ændrer syn på bombet aktie

»Vi tror på, at industriaktierne vil være en væsentlig bidragsyder til den gode performance i den kommende tid,« forklarer Danske Bank-strategen.

Danske Bank anbefaler, at man køber såkaldte kvalitetsselskaber - det vil sige selskaber, der har en solid økonomi og som formår at øge indtjeningen stabilt.

Selvom man som investor bør have færre defensive aktier, så er der stadig interessante selskaber i de dele af aktiemarkedet, mener Danske Bank. 

Defensive selskaber er kendetegnet ved at have så stærke forretningsgange, at de tjener penge selv i en økonomisk nedtur. Det er typisk selskaber, som man finder inden for sundhedsektoren, sektoren stabilt forbrug og forsyningsektoren.

Læs også: Lau Svenssen om aktiepotentiale: Drop det, det er en misforståelse

Læs også: Dansk aktie spås at blive 'stjerne på medicinalhimlen' - er steget 145 pct. i år