Aktien i det amerikanske sociale medie, Pinterest, er dykket med 70 pct. i år.

Selskabet er kendt for at stå bag en platform, hvor brugere kan dele billeder via en digital opslagstavle, et såkaldt »mood-board«.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Pinterest-aktien, så er de overvejende positive.

Læs også: Aktiekursen er mere end fordoblet under afgående formand og coronapandemien

Der er ifølge Bloomberg 32 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 14 en køb-anbefaling, mens 18 analytikere har en hold-anbefaling. Ingen af analytikerne har omvendt en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de, at aktien kan bevæge sig op i 41,99 dollar. Det indikerer et kurspotentiale på 67,2 pct.

Læs også: Dansk smykkeselskab udvider med Disney

Blandt dem, der er mest positive over for Pinterest-aktien finder man eksempelvis analysehuset LightShed partners. Her har man en købsanbefaling og et kursmål på 100 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos børshuset Atlantic Equities, hvor man også har en køb-anbefaling samt et kursmål på 65 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man børshuset Guggenheim, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 30 dollar på Pinterest-aktien.

Læs også: Lau Svenssen: Rentestigning vil kaste skygger ind over aktiemarkedet

Læs også: Se listen: Her er de bedste betalte entertainere i 2021