Henter kommentarer

Det mener kendt tech-investor om Gravity-aktien nu


Gravity-aktien har været sendt ud i nogle voldsomme udsving.

Siden aktien i den sydkoreanske mobilspilproducent toppede i 218 dollar i slutningen af december 2020, er aktien faldet godt 45 pct. Det gælder imidlertid om at være langsigtet investeret i computerspil-aktien, forklarer den kendte tech-investor og Millionærklubben-porteføljeforvalter Mads Christiansen i torsdagens udgave af podcasten Millionærklubben. Vi taler om en aktien, som Mads Christiansen længe har talt varmt for, og som han har i december 2020 spåede et stærkt 2021.

»Det går, som det skal med forretningen, men kursen pisker op og ned. Det må man tage med. Hvis man skal være i Gravity, så skal man være langsigtet, fordi man tror på, at de kan blive ved med at udvikle nye spil til deres IP (rettigheder til spiluniverset, red.)« udtaler Mads Christiansen og tilføjer:

»Min case for Gravity er, at de har en super IP og der bliver udviklet nogle nye spil på det.«

Han forklarer, at selskabet har haft et dårligt regnskab i fjerde kvartal, og at investorer også skal være forberedt på, at Gravity får et dårligt regnskab for første kvartal. Det skyldes ifølge ham, at der ikke har været nogle nye spillanceringer, hvilket har tynget spilaktien. Det skyldes, ifølge ham, at indtægterne varierer meget alt efter, om selskabet har nogle spil udgivelser.

Mads Christiansen understreger, at han er langsigtet investeret i Gravity-aktien, og at han ikke er der for at handle ind og ud af Gravity-aktien. Mads Christiansen lægger i stedet vægt på, at Gravity har lavet en række store spil med blandt andre den kinesiske tech-gigant Tencent, og at de spil efter planen skal bredes ud i verden – heriblandt Japan og Sydøstasien.

»Jeg har selv øget i Gravity, efter den er faldet. Jeg har sidst øget i 141, og nu er den i 119. Jeg synes, at det ville være dumt at sælge nu, hor den er faldet så meget,« udtaler Mads Christiansen.

I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien pro anno for en række gaming-selskaber. Grafikken er lavet via Flourish Studio

Læs også: Kendt tech-investor efter Gravitys faldt kraftigt: Det tror jeg om de næste kvartaler

Læs også: Kendt tech-investor tror på gaming-aktie til 2021: 'Gravity-aktien er alt, alt for billig'